Spiser vi billeder?

Jeg har siden 2005 arbejdet med billedet som et fysiologisk/ emotionelt fænomen, vi ”spiser”. Mit arbejde har fulgt to spor.

På den ene side har jeg været optaget af en videnskabelig undersøgelse af, hvad det vil sige at ”spise” billeder, dvs. indtage billeder i kroppen gennem processer, der har forbindelse til den fysiologiske fordøjelsesproces. Hvordan kan man undersøge det videnskabeligt? Jeg har undersøgt, hvordan 4 vigtige billedteoretiske og –analytiske forfattere: Melanie Klein, Roland Barthes, Claude Lévi-Strauss og Jean-Paul ”spiser” billeder. Og jeg har skitseret en videnskabelig strategi, der gør det muligt at analysere, hvordan det sker.

På den anden side har jeg forfulgt en kunstnerisk og/ eller kunsthistorisk retning og været optaget af arbejde med maleri med blomsten som motiv, græsmotiver, egen ferskenrøde kvalitet, installation, med pandekager, studier af avantgarden ift. den fysiologiske fordøjelsesproces.

Heraf følger et vigtigt spørgsmål af metodologisk art. Et er at undersøge, hvad det vil sige at ”spise” billeder, videnskabeligt. Noget andet er at forfølge perspektivet i det. I min undersøgelse har jeg tilføjet en fysiologisk/emotionel billedteori til videnskab, som kan forbinde sig til kunst, og levere et bidrag til forståelsen af disse, som bygger videre på Descartes` metode, som traditionelt adskiller erkendte objekt og erkendende subjekt.

Vi tænker traditionelt kunst og videnskab som adskilte områder. Jeg arbejder ud fra en tese om, at kunst og videnskab hænger sammen, er ét, og at det er os, der tager for givet, at de er adskilte.

Min metode skitserer en videnskabelig strategi, hvor krop og sjæl hænger sammen, er  èt, og tager udgangspunkt i Roland Barthes bog ”Det lyse kammer” fra 1980, hvor han tilbyder sin subjektivitet, for, som han skriver, ”at tilbyde den, række den frem til en videnskab om subjektet, som man”, som han skriver ”kan kalde hvad man vil, når det blot lykkes den (hvilket endnu ikke er sket) at nå frem til en almengyldighed, der hverken reducerer mig eller knuser mig” (28)

Jeg har en fordøjelsessystemisk tankegang, hvor det kunstneriske, det poetiske og det fysiologiske/ emotionelle, dvs. det naturlige, i mit arbejde er blevet set som noget positivt.

Arbejdet har resulteret i en videnskabelig afhandling ”Spiser vi billeder? Billedet set i en fysiologisk/ emotionel optik (Skitse til en fysiologisk/ emotionel billedanalyse)” i 2008, tekster til kunstnere, udstilling af maleri, installation og mad (pandekager).

Nille Nielsen